Forældresamarbejde
Grundlaget for jeres barns trivsel i Bondebyens i Børnehave, er et stærkt samarbejde mellem personale og forældre.
Forældresamarbejde
Vi lægger stor vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med jer som forældre. Vi ser jer som de vigtigste personer i jeres barns liv, og vi tror på, at barnets trivsel, læring og udvikling skabes bedst i et stærkt samarbejde mellem hjem og børnehave.
Vi prioriterer både forældresamarbejde og forældreinddragelse i hverdagen. Derfor tænker vi løbende forældreperspektivet ind i vores pædagogiske arbejde og inviterer jer til at bidrage, når det giver mening.
Det kan for eksempel være, når vi arbejder med et tema. Under temaet "Mig og min familie" bad vi familierne om at dele børnenes yndlingsmusik hjemmefra, som blev samlet til en fælles playliste. Da vi arbejdede med temaet "Jord", såede børnene græs i små æsker, som de tog med hjem og passede sammen med familien. På den måde bliver hjem og børnehave en del af den samme læreproces.
Flere gange om ugen deler vi billeder og små dagbogsopdateringer på Aula, så I kan følge med i hverdagen i Bondebyen. Det giver et godt udgangspunkt for samtaler med jeres barn om dagens oplevelser.
Samarbejdet med jer som forældre
Vi skaber faste rammer for samarbejdet gennem:
- Et årligt forældremøde med valg til bestyrelsen, fælles oplæg og møder på stuerne.
- Tre planlagte forældresamtaler i løbet af barnets tid i børnehaven:
- en 3-måneders samtale med udgangspunkt i et fast samtaleskema
- en 4-årssamtale
- en førskolesamtale, hvor overgangsmateriale udarbejdes og sendes til SFO og skole.
Derudover er I altid velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker en samtale om jeres barns trivsel eller udvikling. På samme måde tager vi kontakt til jer, hvis vi oplever noget, vi vurderer, at vi bør være fælles om.
Vi giver gerne råd og sparring, til de udfordringer i kan stå i som familie. Det kan være om små udfordringer i hverdagen eller større livsforandringer, som for eksempel skilsmisse eller andre forhold, der kan have betydning for barnet.
Sammen om barnets udvikling
Vi tror på, at barnet udvikler sig bedst, når de voksne omkring barnet arbejder i samme retning.
Et eksempel kan være, når et barn begynder at vise interesse for at gå på toilettet. Her tager vi en fælles dialog om, hvordan vi sammen kan støtte barnet bedst muligt i toilettræningen – både hjemme og i børnehaven.
Et tæt samarbejde mellem hjem og børnehave skaber de bedste betingelser for barnets trivsel, udvikling og læring. Gennem dialog, tillid og fælles ansvar skaber vi sammen en tryg hverdag, hvor barnet kan udvikle sig og trives
Kontakt
| Mandag | 07:00 – 17:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 07:00 – 17:00 |
| Onsdag | 07:00 – 17:00 |
| Torsdag | 07:00 – 17:00 |
| Fredag | 07:00 – 16:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Asylgade 3-5
2800 Kongens Lyngby